I denne artikel bliver du klogere på:
Men først lige en heads-up: Hvis du tænker 4-dages arbejdsuge ‘bare’ handler om at arbejde mindre, så kan du godt tro om igen.
Høj hat, opstøder og linekost er deres primære udstyr, og vejen til de Københavnske skorstene sker via tagryggen. Sådan var den typiske arbejdsdag for datidens skorstensfejeren.
I dag er der indført skærpede regler, der sikrer det fysiske arbejdsmiljø for skorstensfejerne, og de fleste af os får formentlig et sug i maven ved at forestille os en arbejdsdag, hvor du balancerer på en tagryg uden sikkerhedsline eller andet til at gribe dig.
Men for CEO i Institut for 4-dages arbejdsuge, Bo Kønskov Hansen, er der en parallel til den måde, vi griber vores psykiske arbejdsmiljø an i dag:
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2023
Så noget i vores generelle sundhed er helt sikkert presset, men er der en sammenhæng mellem de generelle sundhedsudfordringer og den måde vi går på arbejde på i dag?
”Noget af det, vi snakker om i Instituttet, er, at måden vi arbejder på, har ændret sig. Men arbejdslivet er på mange måder stadig indrettet efter en industriel tankegang, hvor en times arbejde er lig med en times produktivitet eller konkret output,” siger Katrine Nim Bruhn, konsulent i Instituttet for 4-dages arbejdsuge.
Læs også: Sådan hjælper du medarbejderne med selv at holde styr på tiden
En typisk arbejdsdag for de fleste konsulenter og vidensarbejdere foregår i et storrumskontor med masser af aktivitet – og masser af potentielle afbrydelser.
Det kan gøre det udfordrende, når vi skal udføre kognitivt arbejde, hvor vi har brug for at fokusere og reflektere.
”Dét, vi hjælper mange virksomheder med, er at skabe rammerne for, at vi kan præstere og performe. Det kan vi fx gøre med fokusbånd eller fokustid, ved at blive bedre til at prioritere vores opgaver og ved at holde bedre møder eller reducere antallet af møder,” forklarer Bo.
Lyt til podcasten: 4-dages arbejdsuge: Fordi hjernen er ikke en uudtømmelig ressource
Dræber mødet dit engagement?
De fleste af os har nok prøvet at skimme kalenderen igennem mandag morgen for så, lettere forpustet, at konstatere, at vi igen i denne uge ser ind i 5-10 timers mødeaktivitet.
Ifølge en undersøgelse fra organisationen Lederne bruger vi i gennemsnit 10 timer om ugen på møder (plus tid til forberedelse og opfølgning), men kun hver tredje mener, at udbyttet af møderne står i et fornuftigt forhold til de ressourcer, der bruges på møderne.
Kilde: Møder og mødekultur, undersøgelse fra Lederne
Og når det kommer til møder, er det nemt at blive fanget i en ”lose-lose” situation:
Du mister tid til at lave de opgaver, der venter på dig, når mødet ikke giver værdi, og samtidig dræner de dit engagement, fordi du er usikker på, hvad du bidrager med i mødet.
”Det moderne arbejdsliv står overfor nogle monumentale udfordringer: ”Quiet quitting” hvor folk møder op og laver deres opgaver, men er uengagerede, og ”The Great Resignation”, hvor folk siger op uden at have et nyt job på hånden,” forklarer Bo.
Ønsket om at skabe bedre rammer for, at medarbejderne kan fokusere, rangerer højt på listen for de virksomheder, der henvender sig til Instituttet.
De typiske modeller for en 4-dages arbejdsuge er:
”Der er ingen tvivl om, at den ugentlige fridag vejer højt for medarbejderne, men undersøgelser viser faktisk, at sådan noget som fokustid er mindst lige så vigtigt,” forklarer Katrine.
”Hvis du ikke ændrer på rammerne for arbejdsdagene – og fx gør muligt at arbejde mere fokuseret – kan det være lige meget om du arbejder 4 eller 5 dage. Hvis du stadig er stresset og mangler ro og balance i fire dage, er du lige vidt.”
For de omtrent 120 danske virksomheder, der allerede har en 4-dages arbejdsuge, er udbyttet blandt andet lavere sygefravær, højere produktivitet og mere overskud.
”Når vi arbejder færre timer, bliver vi bedre til at se familie og venner, og vi ved, det giver mere overskud, når vi har nærvær til at dyrke vores tætte relationer. Derudover viser fx Portugal-studiet, at andelen, der dyrker motion stiger, når der er mere tid,” fortæller Katrine.
For næsten 10 år siden fremlagde ingeniørvirksomheden Grontmij (nu en del af Sweco) en analyse, der regnede på, hvad det ville betyde, hvis brugerbetalingen på Storebæltsbroen blev afskaffet fra 2015.
Resultatet:
”En afskaffelse af brugerbetalingen på Storebæltsbroen er en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark på 18 mia. kr.”
Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen
De afledte gevinster kommer blandt andet af højere mobilitet for arbejdsstyrken, samt øget samhandel mellem Øst- og Vestdanmark.
På samme måde kan man spørge, hvad de afledte gevinster ved bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi arbejder færre timer og oplever øget arbejdsglæde, ville betyde for vores fysiske sundhed, (in)aktivitet og stress-skala?
”Mange tænker, at det vil kræve noget radikalt, hvis vi skal ændre vores arbejdsliv og gøre det muligt at vi kan arbejde lidt mindre. Men det er ikke vores opfattelse,” fortæller Bo.
De mange, mindre greb, der både frigiver tid og samtidig understøtter vidensarbejdernes kognitive arbejde, omfatter:
Vil du have flere tips til at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, så kan du lytte til podcasten 'Ram Jorden Løbende', der blandt andet gør dig klogere på: