For når du er i en branche, hvor din viden, dine kompetencer og – i bund og grund – din tid, er det primære produkt, er ovenstående eksempler på nøgletal, der kan indikere, hvordan du performer, og som gør det nemt at sammenligne din virksomhed med konkurrenternes.
I hvert fald på overfladen.
For som de fleste, der er vant til at rapportere og arbejde med nøgletal, ved, så er tallene lidt som toppen af et isbjerg.
De siger noget, men de giver ikke så meget kontekst.
Hvis vi bliver i isbjergs-analogien, har du under det, du kan se på toppen, elementer som processer, kultur, teknologi, strategi og så videre.
Og når du vil påvirke det, der er på toppen, må du dykke ned mod bunden.
Med et tool som TimeLog PSA har du styr på personale- og lønadministration, arbejdstid, opgaver og projekter og i vores rapporter er det nemt at finde nøgletal som faktureringsgrad med mere.
Men jeg gætter på, at du – ligesom mig – i ligeså høj grad er interesseret i, hvad der skal til for at påvirke de tal.
I denne artikel dykker jeg ned i et af de elementer, jeg har oplevet, kan være med til at rykke tallene på toppen.
Feedback.
Sådan forklarer ledelsesrådgiver og forfatter, Lise Bartell helt kort betydningen af feedback.
Og Lise Bartell er langt fra den eneste, der ser feedback som en vital del af lederskabet.
I en undersøgelse fra Harvard Business review svarer 72% af respondenterne, at de mener, deres egen præstation kunne forbedres, hvis deres leder gav dem mere feedback.
Så er du en af dem, der får hjertebanken og svedige håndflader, når du skal give feedback til en medarbejder eller kollega, kan det være du skal adoptere Lises mindset.
Undersøgelser viser nemlig også, at når vi har svært ved at give feedback, har vi en tendens til at udskyde det, hvilket er ærgerligt eftersom feedback’ens timing, er afgørende for effekten.
At feedback kan ses som en gave understreger en anden undersøgelse fra Gallup, hvor forfatterne undersøger, hvordan tre typer af feedback influerer på medarbejderes engagement:
Undersøgelsen viser, at ingen feedback er værre end kritisk feedback, mens den feedback, der har størst indvirkning på engagement og motivation, fokuserer på styrker.
Så ud af de ca. 25%, der er placeret i “ignored” kategorien, det vil sige dem, der ikke får feedback fra deres manager, er kun 2% engagerede i deres arbejde, mens over halvdelen af dem, der får feedback fokuseret på styrker og 45% af dem, der får feedback fokuseret på svagheder, er engagerede.
Så intet nyt er ikke godt nyt, og fokuserer lederen mest på dét, der ikke fungerer, er der gevinster at hente ved at skifte fokus og bygge på medarbejderens styrker i stedet.
“I en virksomhed er vi en organisme. Vi fungerer i et komplekst samspil, hvor vi bliver “smittede” af hinanden – det vi kalder følelsesmæssig smitte – og det kræver både, at man går ind til en feedback med et positivt mindset og at man ikke er bange for at tage et pitstop og justere undervejs,” forklarer Lise.
“Den danske håndboldtræner, Nikolaj Jacobsen, tager en timeout, det jeg kalder et pitstop, flere gange i løbet af en kamp. Det samme bør vi gøre på vores arbejdspladser. Hvis noget i et projekt ikke fungerer, kan vi ikke vente til, vi har afleveret det til kunden. Vi tager et pitstop undervejs og siger “Hej Morten, jeg vil gerne give dig feedback på x, y, z – er nu et godt tidspunkt?” Forklarer Lise.
Samtidig med, at vi har et positivt mindset, når vi giver feedback, kan det også få skuldrene lidt ned, hvis du tænker på feedback som en dialog, hvor du og din medarbejder, chef eller kollega sammen finder ud af, hvad der eventuelt skal gøres anderledes fremover.
[Lyt til podcasten om feedback på Spotify og bliv klogere på Lise Bartells feedback-model]
Hvis du er interesseret i at udforske en feedbackmodel, der prioriterer dialog højere end traditionelle feedbackmodeller som STAR, CEDAR og SBI, kan du med fordel prøve TimeLog's nyudviklede feedbackmodel.
Vi har lavet den på baggrund af vores egne forsøg med blandt andet ovenstående modeller og vores marketing-afdeling har fundet på det kreative navn: C LÉS QO
Vi er stadig ved at justere modellen, men du er meget velkommen til at hente inspiration fra vores rejse ud i feedback’ens veje og vildveje.
Og jeg mener det helt seriøst, når jeg nævner justeringer, veje og vildveje: Det kræver vedholdenhed at få en feedback-proces ud og leve i en virksomhed. Heldigvis er en af styrkerne ved at bruge en model at implementeringen bliver lidt nemmere.
”Når jeg hjælper virksomheder med at etablere feedback som en fast del af arbejdskulturen, anbefaler jeg, at de printer deres feedbackmodel ud. Det er som at lære vores børn at cykle – det er okay, vi starter med støttehjul. Og på samme måde kan det være en hjælp at kunne sige: ”Nu skal vi snakke feedback, jeg har taget modellen med, og vi starter her …,” forklarer Lise.