At lytte til sin intuition er en læringsproces og kan tage tid at lære at stole på og skelne mellem vores indre stemme, andre faktorer såsom data, analyse, frygt og fordomme.
I den proces bliver data et læringsredskab – og ikke en uafviselig kilde til sandhed.
I virkeligheden er mange af os bange for at bruge vores intuition og lytte til vores mavefornemmelse. Ja, jeg kan endda driste mig til at sige, at vi er bange for ikke at kunne retfærdiggøre vores beslutninger over for andre, hvis vi tager fejl. At vi fremstår som udygtige, naive eller tåbelige.
Der skal tal, analyser og beviser på bordet. I virkeligheden handler det ofte om at sikre sin egen position og retfærdiggøre sine beslutninger.
Problemet er, at vi på den måde slet ikke får al den ikke-kvantificérbare viden i spil, som er tilgængelig. Tallene er kun en del af billedet.
Og sandsynligheden for, at du tager fejl, er ikke mindre, hvis du lukker en stor del af din erfaringsbase ude af beslutningen
Hvis jeg beskriver intuition - er det en særlig evne, som vi alle besidder. Det er vores indre stemme, vores instinkter, vores følelser, som hjælper os med at navigere gennem livet professionelt og personligt. Det kan være udfordrende at definere intuition, men det er ofte beskrevet som en følelse af vished eller en pludselig indsigt.
Alligevel er vores intuition en vigtig del af os og vores personlige udvikling. Ved at lytte til vores intuition kan vi tage ansvar for vores liv og business ved at træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med vores værdier og inderste ønske.
Jeg har i tilblivelsen af min ledelsesbog Stjernestøv på ledelsegangen – formler for fremtidig ledelse i SMV-Virksomheder mødt mange ledere, CEO, direktører og ejerledere, som i deres karriere bruger deres intuition eller som andre kalder det sin mavefornemmelse – som dette citat af en Vice President:
Erik Lomholt har arbejdet med forskellige kulturer over hele verden i sin karriere. Netop derfor har han udviklet sin intuition og menneske-kendskab som leder.
Når det kommer til beslutningstagning, kan din intuition og erfaring spille en vigtig rolle i at supplere datadrevne analyser.
Dette er især relevant i situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige data for at kunne træffe den helt rigtige beslutning. Eller hvor data er forvirrende eller modstridende. I disse tilfælde kan intuition, og erfaring hjælpe med at guide beslutninger baseret på tidligere erfaringer, personlige fornemmelser eller følelser.
På samme tid kan én datadrevet tilgang hjælpe med at validere og styrke intuitionen.
Ved at bruge data til at understøtte eller afvise intuitionen kan man tage mere velinformeret beslutninger eller minimere risikoen for fejlvurderinger.
Også sagt på en anden måde er du i tvivl om en beslutning – indhent og indsamle mere data for at kunne tage den rigtige beslutning.
Det samme er gældende ved at foretage den rigtige beslutningsgrundlag som konsulent
Gennemsigtighed med datagrundlag er første skridt mod at få den nødvendige indsigt sammen med intuitionen, så der skabes resultater og et validt datagrundlag.
Her kunne det første step eksempelvis være at starte med tidsregistrering til indsamling af data.
Ved netop tidsregistrering har vi mulighed for at analysere vores tid for at kunne tilvælge og fravælge opgaver som skaber værdi og specifikt finde tidsrøverne – for igen at kunne justere vores tidsforbrug.
Tidsregistrering og brug af intuition kan virke som modsatrettede tilgange, da den ene fokuserer på at være analytisk og nøjagtig, mens den anden er mere følelsesmæssig og subjektiv.
Men begge tilgange kan være nyttige på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer.
Når det kommer til kreativitet og innovation – eller tænke ud af boksen og udfordre hamsterhjulet i business, kan din intuition spille en meget vigtig rolle i at generere nye ideer og perspektiver.
Her kan tidsrammen og analyser samtidig hjælpe dig med at vurdere og validere disse ideer og give en mere objektiv vurdering af ressourcer eller potentiale.
Når du har en oplevelse at vide, hvad der er rigtigt og forkert, også selvom tallene viser noget andet, så skal du blive ved den mening.
Det er din intuition og din sjette sans, der taler til dig. Gør det lettere for dig at lytte til din intuition - stole på den når intuitionen taler til dig.
I løbet af mine mangeårige erfaringer som selvstændig, er det sket flere gange, at jeg har overbevist mig selv om ikke at lytte til min intuition, selvom den er ret skarp og som regel viser sig at være værd at lytte til.
Overdøver du din intuition, leder?
Uanset om den intuitive besked kommer til dig i forhold til en medarbejder, en kunde, eller noget helt andet, så er det vigtigt at være obs på den og lægge mærke til, hvad der sker, når du overhører den.
Nogle gange overhører vi den endda gentagne gange.
Det behøver ikke være en advarsel eller fornemmelse af, at noget er galt. Det kan også være en positiv idé, som bliver ved med at dukke op i dine tanker. Hvis denne idé insisterer på at bo hos dig, så er det måske værd at undersøge dit mindset for at finde et mere ærligt svar på, hvorfor du afviser den.
Er det frygtbaseret? Eller er der en anden intuitiv følelse til stede samtidig, som siger, at det ikke er en god idé?
Her handler det om at være sanseskarp på hvilken en følelse eller fornemmelse for ideen, som fylder mest – og som gør dig mest glad at tænke på.
I dag leder jeg og tager beslutninger via min intuition og stoler på min intuition, hver gang den kommer til mig, nærmest som en stor klokke som ringer og larmer for mine ører.
Min intuition opstår i forskellige kontekster, når jeg skal sige JA til en ny kunde, i ledelse, ved samarbejdspartnere, i trafikken og ved udførelse af et projekt hos en kunde m.m.
Ved at bruge data personligt får jeg samtidig et større perspektiv for at træffe den rigtige beslutning i forskellige områder af mit liv.
Hvordan vil verden se ud for dig i fremtiden, når du skal bruge fakta og data - privat eller i dit job - og du begynder at bruge din intuition som filter for at tage de rigtige beslutninger?
Det hurtige svar vil være – beslut dig for det og gør det.
Træn det - øvelse gør dig til mester og din intuition vil blive styrket og skarpere over tid. Og du vil opdage, at du tager bedre beslutninger i alle områder af dit liv.