Pentia A/S havde udviklet sit eget tidsregistreringssystem, inden de begyndte at anvende TimeLog. Ved Pentias første bekendtskab med et næsten nystiftet TimeLog i 2003 havde de derfor allerede en god idé om, hvad et optimalt tidsregistreringssystem skulle kunne.
Efter et møde, hvor idéer og viden blev udvekslet mellem de to virksomheder, blev et samarbejde en realitet halvandet år senere. Så når TimeLog proklamerer, at ”vi lytter til kunderne” kan Pentia bekræfte, at den er god nok.
”Vi fandt ud af, at vi havde brug for et standardsystem, som vi kunne integrere vores eget system med”, fortæller Albert og fortsætter. "Der var 4-5 fem andre systemer vi også havde med i overvejelserne, men TimeLog kom tættest på det, vi gerne ville have. Det passede bedst til os."
Pentia laver digitale løsninger med et skarpt fokus på kvalitet, og opgaverne drejer sig om alt lige fra websites og e-commerce-platforme til mere komplekse multisites samt dyb integration til back-end systemer. Alle deres løsninger er baseret på Sitecore, og de huser flest Sitecore-udviklere i branchen.
TimeLog har bidraget til en strømlining af den måde timerne bliver registreret på i virksomheden.
”Medarbejderne rapporterer på daglig basis i TimeLog og herudfra styres al fakturering samt dataopsamling til alle systemer. TimeLog gør, at vi time for time har fuldstændig styr på medarbejdernes arbejde for mange forskellige kunder og at de enkelte projekter kan følges nært,” fortæller Albert.
Pentia bruger TimeLogs API til rapportering, hvor de trækker data ud fra TimeLog, f.eks. data baseret på timer brugt på projekter og laver egne skræddersyede rapporter.
”Vi vil gerne have så meget som muligt ud af TimeLog, og jo mere vi kan lægge ind af data, jo bedre,” siger Albert.
TimeLogs API er netop til de virksomheder, der har behov for at fjerne eller tilføje data i standardrapporterne, og så selv sammensætte de relevante data i én samlet rapport.
Albert tilføjer med et smil på læben:
”Vi har nogle rapporter, vi gerne vil vise jer - nogle tal som vi selv trækker ud, det kunne være, at der er noget, der kunne gøres anderledes”. I håb om måske endnu engang at have en finger med i spillet, når det kommer til den løbende udvikling af TimeLog.