Som arbejdsgiver har du en stribe forpligtelser over for dine medarbejdere – blandt andet i forhold til deres arbejdstid.
Nogle af dem er nedfældet i EU's arbejdstidsdirektiv, som er indskrevet i den danske lovgivning.
Arbejdstidsdirektivet sikrer minimumsstandarder for alle europæiske lande, og indeholder regler som 11 timers reglen/hviletid, 48 timers reglen og regler om pauser og ferie.
Heldigvis behøver du ikke læse hele direktivet . Vi giver dig en oversigt over det vigtigste, du skal vide nu.
Dine medarbejdere har ifølge arbejdstidsdirektivets 11 timers regel ret til hviletid alle ugens dage.
Helt konkret betyder det, at medarbejderne skal have 11 timers sammenhængende hviletid udenfor arbejdspladsen, indenfor døgnets 24 timer.
11 timers reglen siger altså, at de altså må ikke arbejde mere end 13 timer i træk. Og de 11 timer må ikke splittes op i flere korte friperioder.
I særlige tilfælde kan hviletiden sættes ned til 8 timer, og der gælder en række fravigelser og undtagelser for reglen. Se oversigten over fravigelser og undtagelser fra 11 timers reglen.
Læs også: Værd at vide i 2024: Tidsregistrering & lovkrav
Selvom I har rygende travlt, og kunderne rykker for deadlines, har du som arbejdsgiver ansvar for, at dine medarbejdere ikke påtager sig for stor arbejdsbelastning.
48 timers reglen fastslår, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en fire måneders periode.
Som arbejdsgiver er det dit ansvar, at medarbejderne ikke overskrider reglen. Som udgangspunkt skal du betale din medarbejder 25.000 kr. i godtgørelse, hvis de ikke holder sig inden for grænserne, har Højesteret slået fast i 2017.
Godtgørelsen kan dog blive betydeligt større, hvis der er tale om gentagne overskridelser.
Modsat 11 timers reglen, er der ikke sat tid på pausernes længde.
Hvis dine ansatte arbejder mere end seks timer om dagen, siger EU's arbejdstidsdirektiv, at de har ret til pause i løbet af dagen.
I modsætning til 11 timers reglen er der ikke sat tid på pausernes længde. Men direktivet siger, at pausen skal være lang nok til, at det faktisk er en pause.
Pauser af to minutters varighed er altså ikke nok, hvis medarbejderne reelt skal nå at koble af eller spise sin frokost.
Der er ikke regler for, hvornår pauserne skal lægges i løbet af arbejdsdagen.
Udover den fritid der er sikret af 11 timers reglen, skal dine ansatte også holde 24 timers sammenhængende fri – mindst én dag om ugen.
De 24 timer skal derudover hænge sammen med en periode af 11 timers hviletid.
Det betyder, at medarbejderne reelt har 35 timers sammenhængende timers hviletid omkring et fridøgn.
Derudover skal det ugentlige fridøgn så vidt muligt ligge på søndagen.
Du må ikke bruge ferie til at udregne i forhold til 48 timers reglen.
Arbejdstidsdirektivet fastsætter, at medarbejdere har ret til fire ugers betalt ferie om året. I Danmark er det tal imidlertid forhøjet i Ferieloven.
Det betyder, at udover hvileperioder og fridøgn, har dine ansatte krav på fem ugers betalt ferie om året.
Du kan ikke betale medarbejderne for at holde mindre ferie om året. En undtagelse fra dette er, hvis medarbejderens ansættelse ophører, og vedkommende ikke har nået at afholde de fem ugers ferie.
Har medarbejderne ikke afholdt alt ferie indenfor ferieåret, kan optjent ferie udover 20 timer overføres til næste ferieår. Nogle faggrupper har dog aftalt andre vilkår i deres overenskomster.
I forhold til 48 timers reglen må du eller medarbejderne ikke bruge ferieperioderne til at beregne gennemsnittet.
For nattearbejde gælder der en række særlige regler.
Mens 48 timers reglen sætter et maksimalt gennemsnit over en periode på syv dage, må natarbejdere ikke arbejde mere end 8 timer indenfor døgnets 24 timer målt i snit over fire måneder.
Derudover skal du tilbyde dine natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder at arbejde om natten. Herefter må der ikke gå mere end 3 år mellem helbredstjek.
Vil du sikre dig, at dine medarbejdere arbejder inden for rammerne af arbejdstidsdirektivet?
TimeLog PSA giver dig god oversigt over medarbejdernes arbejdstid, flex, ferie og fravær. Systemet integrerer til de fleste løn- og økonomisystemer, så lønkørsler og fakturering bliver lynhurtige – og uden fejl.
Samtidig kan du følge med i din virksomheds nøgletal med den avancerede rapportering og planlægge arbejdstiden optimalt med ressourceplanlæggeren.