Blog og indsigt

[Explainer] Hvad vil det sige at være en moden virksomhed?

Skrevet af Redaktør | 17-11-2023 10:22:37

Du får lige 3 hurtige nøgletal fra SPI Benchmarket til at lokke dig ind i kampen:

  • 23% højere faktureringsgrad
  • 14% højere dækningsgrad på projekter
  • 152% højere bundlinje (EBITDA)

Det er kun tre af de mest iøjnefaldende forskelle, der er mellem virksomheder, der befinder sig på henholdsvis niveau 1 og niveau 2 på modenhedsskalaen.

Skalaen går hele vejen op til niveau 5.


Det kan du læse i SPI Research’ benchmark for konsulent- og rådgiverbranchen.

I benchmarket måles mere end 500 internationale virksomheder på +100 nøgletal.

Konklusionen er, at jo højere modenhedsniveau din virksomhed har, jo bedre ser dine nøgletal ud.

56% af alle virksomheder befinder sig stadig på niveau 1 eller 2, og dermed er der også en stor sandsynlighed for, at din virksomhed også ligger her.

Vi skal selvfølgelig have dig helt op – og du kan finde inspiration og hjælp her i artiklen.

Men først: - Hvad vil det egentlig sige at være en moden virksomhed?

Helt kort - hvad er modenhed? Hvad er modenhed i en virksomhed?

Modenhed lyder grundlæggende lidt usexet.

Lidt som en skålfuld aldrende virksomhed krydret med et drys indtørret innovationsevne.

Men associationen snyder.

I virkeligheden bør begrebet modenhed flytte dine tanker hen på ord som professionalisme, dygtighed og konkurrenceevne.

Det er evnen til at;

  • udvikle og fintune de måder, I arbejder på i jeres virksomhed
  • inkorporere læring og ny viden i jeres arbejdsgange
  • sørge for at ledelse løber hele vejen igennem organisationen og samler medarbejderne mod jeres fælles mål
  • udnytte teknologi til at skabe en god forretning og bedre arbejdsgange


SPI benchmarket viser, at modenhed ikke har noget med alder at gøre. Din virksomhed kan nemlig sagtens være helt ny og relativt moden på samme tid.

Det handler om, hvor dygtige I er.

 

Vil du vide, hvor moden din virksomhed er? Prøv vores online modenhedstest og få et pejlemærke.

 

Hvordan ser modenhed så ud? - SPI Research' modenhedsmodel

Hvis du skal bruge modenhed til noget, har du brug for at gøre det operationelt. Du har brug for at kunne se, hvornår I er modne, og hvornår I ikke er, hvis I skal kunne udvikle jer.

Og det er her, SPI Research’ modenhedsmodel kan hjælpe dig.

Modellen splitter modenhed ud på 5 performance-søjler. Og man kan sagtens være mere eller mindre moden i de forskellige søjler. Søjlerne er:

Hver søjle har en række karaktertræk, der afslører de forskellige modenhedsniveauer.


På den måde kan du med modenhedsmodellen kortlægge, hvor moden/professionel din virksomhed er inden for de 5 søjler.

Hvis du vil se, hvad der kendetegner de 5 niveauer, så læs med her, hvor vi går mere i dybden. Du kan også printe .

[How-to-use] Kortlæg din virksomhed - de 5 modenhedsniveauer Oversigt: De 5 modenhedsniveauer

I afsnittet her kan du se gennemsnitlige nøgletal for hvert modenhedsniveau. Og du kan se, hvad der kendetegner de enkelte modenhedsniveauer.

I grafikkerne kan du krydse af, hvilke beskrivelser der passer til din virksomhed, hvis du printer artiklen.

På den måde kan du få en fornemmelse af, hvor I befinder jer på modenhedsskalaen. Og du kan også se, hvilke områder du med fordel kan arbejde på at optimere.

Lad os starte med niveau 1, eftersom vi finder flest virksomheder her.

Niveau 1 – Initiated (30% af alle virksomheder)

Hvis din virksomhed befinder sig på niveau 1 af SPI Research’ modenhedsskala, er den kendetegnet ved at være drevet af ad hoc-arbejdsgange.

SPI Research kalder også dette niveau for det heroiske niveau, fordi succes oftest er drevet af enkeltindivider, der leverer en ekstraordinær indsats – og ikke en velsmurt organisation.

Arbejdsmiljøet er kaotisk og opportunistisk. Det stiller krav til, at medarbejderne skal kunne påtage sig et utal af roller, og specialister får svært ved at udnytte deres spidskompetencer.

I virksomheden florerer der vidt forskellige opfattelser af best practice og kvalitet, hvilket gør det svært at give tilbud og levere kvalitet til tiden.

IT-landskabet er meget basalt, baseret på regneark, og jeres systemer taler ikke sammen på dette niveau. Ledere, projektledere og økonomiansvarlige har ingen indsigt i nøgletal for virksomheden, og må konstant træffe beslutninger ud fra gamle data eller egne mavefornemmelser.

 

Niveau 2 – Piloted (25% af alle virksomheder)

På niveau 2 er I begyndt at indarbejde arbejdsgange for forskellige funktioner rundt om i virksomheden. Enkelte steder har I etableret best practice-standarder.

Men hverken processer eller best practices er dokumenterede og tilgængelige for resten af organisationen.

Indenfor enkelte afdelinger eller specialistteams kan du finde operationel excellence. Men ikke på tværs af funktioner eller på tværs af organisationen.

Flere funktioner er nu digitaliserede, men er ikke integrerede med hinanden. Det er samtidigt stadig svært at få overblik over nøgletal.

 

Niveau 3 – Deployed (25% af alle virksomheder)

På niveau 3 har standardprocesser og styringsprincipper over en bred kam forankret sig i det meste af din organisation.

Dette er realistisk set niveauet, de fleste virksomheder med fordel kan stræbe efter. 

På ledelsesniveau har I etableret målsætninger og styringsmekanismer for økonomi og projektlevering. I leverer projekter effektivt, og I har fokus på at aligne processer - både indenfor og på tværs af funktioner i organisationen.

I bruger nu standard metoder og kvalitetsmålinger i projekteksekveringen, der giver jer større mulighed for kreativitet og overperformance. I kampen om de bedste medarbejdere begynder I at være attraktive for ambitiøse talenter.

Digitalisering og automatisering af projekt- og ressourcestyring gennem et PSA-system er på plads, og I har dybere indsigt i projekteksekvering- og økonomi.

 

Niveau 4 – Institutionalised (15% af alle virksomheder)

På niveau 4 er din virksomhed blevet en skarp management-, måle- og eksekveringsmaskine.

Du har nu et Business Intelligence setup, der lader dig måle på alle de vigtigste nøgletal i din virksomhed, og salgsteamet har fået et godt CRM-tool, der gør det muligt at forecaste fremadrettet.

Inden for hver performance-søjle har I udarbejdet et detaljeret sæt operationelle principper for eksekvering, tools og målinger. Disse principper lader jer styre økonomi og kvalitet benhårdt og med stor gennemsigtighed.

Som organisation har I fastlagt både kvantitative og kvalitative målsætninger for salg, fastholdelse af jeres kunder og markedspenetrering.

På niveau 4 begynder I også at blive kræsne med jeres kunder og projekter, fordi I ikke spilder tid på lunkne forretninger.

 

Niveau 5 – Optimised (5% af alle virksomheder)

Har du fået din virksomhed op på niveau 5, har du givetvis kæmpet hårdt for det.

Jeg vil gerne sige tillykke. Vejen hertil er hård, men belønning er også derefter, og på de fleste metrics er der større gevinst, når du går fra niveau 4 til 5 end fra niveau 3 til 4.

Når du hertil, karakteriserer SPI Research din virksomhed som en lærende organisation.

Det betyder, at I har alle grundskelletterne på plads for styring, måling og eksekvering. Nu har I fastlagt målsætninger for indsamling af data/læring fra alt, I gør. Ud fra jeres data pålægger I jeres processer konstant revision, optimering og innovation, hvilket gør jer ekstremt konkurrencedygtige.

På niveau 5 er brandslukning historie, for din organisation er blevet så fintfølende på tværs af teams, at potentielle brande slukkes før de får fat.

Endelig er jeres digitale landskab fuldstændig integreret, og standalone-systemer findes ikke længere. Jeres PSA-løsning er fuldstændig integreret med jeres CRM og BI tools, og I har praktisk talt udryddet data-gaps i jeres rapportering.


Fem tips til at udvikle jeres modenhed

Hvis du vil udvikle din virksomheds modenhedsniveau, kan det være en udfordring at komme i gang.

Og fem tips får jer hverken helt- eller halvvejs i mål. Men de er udtrukket af vores interne arbejde i TimeLog med at gøre vores organisation mere moden.

Jeg kan sige, vi er rigtig godt på vej, og jeg håber, du kan få lidt inspiration fra vores erfaringer.

1) Få hele ledelsen om bord
Det er helt afgørende, at hele jeres lederteam er med på idéen. Hvis halvdelen sidder og lurepasser, får I meget svært ved at udvikle jer på tværs af organisationen.


2) Beslut jer og se det som en seriøs investering
Det er en investering, der vil kræve tid, og I vil blive nødt til at prioritere det i forhold til andre opgaver. Det nytter ikke, I forventer, at I bliver modne ved at fortsætte som hidtil og så udvikle jer, når der er tid til det. For det er der aldrig – vel?


3) Gå i gang
Der er ikke ét rigtigt sted i virksomheden at starte. Mange virksomheder udvikler sig på vidt forskellige måder. Ofte er fokus primært på at udvikle kunderelationer hos unge virksomheder, mens mere etablerede har overskud til at kigge på mere grundlæggende processer. Snup de lavthængende frugter først så vidt du kan.


4) Hold ved - modgang er normalt
Det er helt normalt, at skeletter begynder at vælte ud af skabet, når I tager et kritisk blik på jeres arbejdsprocesser. Og det er her, det er vigtigt, I ikke bare lukker skabet igen for at forhindre dem i at falde ud. For så vælter skabet. Tag fat i det, der kommer ud, og fix det – også selv om det er mere, end du forventede.


5) Læg mærke til jeres egen succes
Efterhånden, som I får styr på flere og flere processer, er det vigtigt, I også lægger mærke til, hvor I faktisk bliver bedre. Særligt vigtigt er det, at medarbejderne kan se succeserne. For organisationsudvikling er også udfordrende for dem. Find eksempler, hvor I gør det bedre sammenlignet med før, og sørg for at italesætte dem i fællesskab.

Vi kan hjælpe jer med den digitale side af jeres modenhedsrejse

Måske tænker du, det er underligt, at du læser den her artikel om modenhed fra en softwarevirksomhed.

Og det er det måske også.

Men i arbejdet med at implementere TimeLog hos vores kunder har vi igen og igen set, hvordan vores kunder flytter sig på modenhedsskalaen.

Intet IT-system kan i sig selv gøre en organisations arbejdsgange bedre. Det gælder også TimeLog. Men vores PSA-løsning tilskynder til en mere velovervejet tilgang til de arbejdsprocesser, systemet understøtter.

Det giver samtidig din virksomhed en arkitektur til at få arbejdsprocesserne til at hænge sammen, der gør dig i stand til at optimere hele organisationen.

Særligt hvis du driver en konsulent- og rådgivervirksomhed.

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at booke en gratis 20 minutters undersøgende samtale med en af vores dygtige konsulenter. Måske kan vi hjælpe dig til at flytte modenhedsniveauet i din virksomhed?

 

TimeLog og SPI Research’ Maturity Benchmark

Siden 2017 har TimeLog samarbejdet med SPI Research om at udgive det årlige Professional Services Maturity Benchmark for konsulent- og rådgiverbranchen.

For vores kunder er TimeLog ofte instrumental i en transformation mod større modenhed. Og vi ser igen og igen vores kunder udvikle sig – ikke bare i størrelse og omsætning – men i professionalisme og modenhed.

TimeLog sponsorerer og udgiver SPI benchmarket såvel som et Executive Summary, der giver dig de vigtigste nøgletal og pointer fra benchmarket.