At drive et projekt uden en projektplan er lidt som at køre bil om natten uden forlygter. Ting dukker uventet op i mørket og du farer måske vild. I værste tilfælde kører du helt af vejen. Faktisk kører hele 35% af alle projekter helt af vejen og budgettet går tabt.
Med andre ord har du som projektleder brug for en god projektplan, hvis du skal lede dit projekt effektivt.
Heldigvis er det ikke så svært at lave en god projektplan, der får dig sikkert frem igennem mørket.
Har du ikke tid til at læse hele guiden? Lyt til "Den effektive projektplan":
Og hvordan laver du en god projektplan? Vi guider dig igennem processens 6 trin.
Når du er færdig med vores guide, er du klar til at lave effektiv projektplanlægning, der hjælper dig i mål med dit projekt.
Læs også: De 5 værste fejl en projektleder kan begå
Men først skal vi have styr på: Hvad er en projektplan egentlig?
Som navnet antyder, er en projektplan en plan, der dokumenterer, hvordan du kommer i mål med dit projekt. Det er et dokument, du løbende opdaterer og arbejder i, så du kan:
Se projektplanen som dit centrale værktøj, hvor du og dit team får overblik. Det er derfor vigtigt, at du holder projektplanen opdateret, så den bliver ved med at være relevant.
Tidligere har Excel været et foretrukket (om end besværligt) værktøj til at udarbejde og opdatere projektplanen. I dag bruger de fleste projektledere dog et dedikereret projektstyringsværktøj til projektplanlægningen.
I et godt værktøj har du også mulighed for at lave projektplan skabeloner, så du ikke skal begynde forfra på hvert projekt.
En projektplan skabelon er en pre-defineret plan, som tager udgangspunkt i, hvordan I arbejder med projekter i din virksomhed.
Du kan finde flere gratis skabeloner til projektplaner på nettet til Excel eller Power Point.
Læs også: Projektstyring i Excel - fordele og ulemper
Disse har dog en del begrænsninger - eksempelvis hvor lange og komplekse dine projekter kan være – og er lidt besværlige at holde opdaterede.
Et godt værktøj til projektstyring giver dig mulighed for at lave et katalog af projektplan skabeloner, så du effektivt kan planlægge og starte nye projekter. Det er særligt smart, hvis I laver mange projekter, der skal igennem de samme faser. Eller hvis I har nogle standard-projekttyper, I sælger.
En god projektplan skabelon skal indeholde:
At blive en knivskarp projektleder hænger også sammen med at gøre planlægningsprocessen så nem og effektiv som muligt. Det hjælper projekt skabeloner dig med.
Som projektleder er projektplanen som udgangspunkt dit eget arbejdsdokument til planlægning.
Men fordi planen oftest skal være tilgængelig for projektets interessenter og projektteamet, er det en god idé, at den indeholder nedenstående standardelementer, der er gængse indenfor projektledelse.
Selvom projektplanen er et centralt værktøj for dig som projektleder, skal du supplere den med andre værktøjer for god projektplanlægning og eksekvering.
Før du udarbejder den færdige projektplan, skal du lave et projekt scope, så du ved præcis, hvad projektets målsætning er, hvad der er inkluderet, og hvad der ikke er inkluderet i projektet.
Et godt scope sikrer dig mod scope creep. Og din projektplan ikke bliver overfyldt med aktiviteter, der går ud over den oprindelige aftale.
En kompetent projektleder ved, hvor vigtigt det er at afgrænse sit projekt for at kunne levere indenfor budget og deadline.
Samtidig med, at du udarbejder din projektplan, giver det god mening at lave en RACI-matrix fra starten af dit projekt.
Du kan bruge RACI-modellen til at klargøre, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver og milepæle. Og hvem der skal kommunikere med hvem, hvis leverancer og opgaver ændrer sig.
Det er smart, at du ved præcis, hvem du skal henholdsvis konsultere og informere, når du træffer en beslutning eller laver en ændring, der påvirker andre leverancer og deadlines. Og jo mere omfattende dit projekt, er jo mere vil du opleve interne afhængigheder.
Det er vigtigt, at du dokumenterer og løbende opdaterer projektets scope, plan og RACI-matrix.
Fejlslagne projekter er en dyr omgang for din virksomhed, og derfor er det vigtigt, du giver dine projekter de bedste forudsætninger for at kunne lykkedes.
En dokumenteret projektplan er (sammen med scopet) dit arbejdsredskab til at holde projektet på ret kurs. Den giver dig et struktureret overblik over opgaver, deadlines og fremdrift og den giver dig mulighed for at reagere, når virkeligheden ikke stemmer overens med planen.
Samtidig er den et godt redskab til at uddelegere arbejdsopgaver og kommunikere fremdrift til projektets interessenter.
Selv på meget små projekter giver en projektplan god mening. Du skal bare huske, ikke at gøre den mere kompliceret, end den behøver være til det aktuelle projekt.
Hvis du vil være en projektleder i den bedste liga, er det vigtigt, du er fleksibel, og tilpasser standardmodeller og fremgangsmåder til projektets aktuelle behov.
Når du skal lave din indledende projektplan, er det vigtigt, at du sideløbende laver projekt scopet.
Faktisk giver det mening at udarbejde de forskellige trin i planlægningen iterativt. Det betyder, at du skal gå lidt frem og tilbage mellem de forskellige trin, og ikke nødvendigvis kan gøre de enkelte trin ”færdige”, før du også har arbejdet på nogle af de andre.
Det er en naturlig del af planlægningen, og når du går i gang, vil det give god mening.
Der er dog ting i projektets scope, du gerne skal have på plads, inden du begynder på selve planen:
Når det er vigtigt, du har styr på milepælene, inden du udarbejder projektplanen, er det fordi en god projektplan tager udgangspunkt i projektets leverancer (eller produkter) – og ikke kun det arbejde, der skal laves.
Det betyder, at din plan bygges op omkring det, der skal leveres i projektets forskellige faser. Når de ting er på plads, kan du gå i gang med at bygge din projektplan.
Efter du har lavet scopet (eller sat dig grundigt ind i et eksisterende scope), er du allerede ved at cementere dig som en kompetent projektleder på projektet.
Nu kan du lave den første skitse til din projektplan.
Det er på dette trin, du placerer dine leverancer i en tidslinje, og i grove træk definerer, hvilket arbejde der skal laves for at kunne færdiggøre de forskellige leverancer.
Det kaldes en work breakdown structure (WBS).
Groft sagt skal den indledende plan give dig overblik over:
Denne del af projektplanen kan du formentlig bygge selv med hjælp fra din kunde eller din styregruppe, som udstikker de overordnede retningslinjer for projektet.
I det næste trin inddrager du dit projektteam i den mere uddybende planlægning.
Mens tidsplanen i trin 1 i høj grad (om end lidt groft sagt) er baseret på, hvornår du gerne vil have de forskellige leverancer færdige, hjælper trin 2 dig med at få styr på, hvornår leverancerne kan blive færdige.
Der er selvfølgelig lidt karikeret. Du har forhåbentlig allerede inddraget flere fra projektteamet til at give grove estimater til scopet. Men husk, at projektplanlægning er en iterativ proces, hvor du hele tiden planlægger, indhenter estimater, justerer og så videre.
I trin 2 skal du indkalde alle leverandører af de individuelle projektleverancer. Det kan være medlemmer af projektteamet eller eksterne leverandører.
Øvelsen består i at få dem til at give så præcise estimater som muligt:
Som projektleder skal du påtage rollen som djævelens advokat, når du beder om begrundelser for estimaterne.
Projektteamet vil gerne levere, og derfor kan de første estimater være for optimistiske. Så spørg i dybden, og se om du kan spotte svagheder i estimaterne. Ofte dukker der flaskehalse og forhindringer op i denne proces, som du har brug for at kende til som projektleder.
Du kan betragte estimering som forhandling, hvor I til sidst nærmer jer det mest realistiske estimat.
Adgang til kritiske ressourcer kan være en hindring for et succesfuldt projekt. Interne afhængigheder kræver tæt koordinering samt et detaljeret overblik (ofte ned på timer på dagen) over hvem, der er ledig.
Derfor skal du som projektleder kortlægge:
En ressourceplanlægger er afgørende i denne fase, hvis I ønsker mere end blot at bruge kalendere og e-mails til at få overblik over medarbejdernes tilgængelighed. Når du har styr på ressourcerne, har du de brikker du skal bruge til din detaljerede projektplan.
Læs også: Ressourcestyring [4 ting du skal have på plads først]
Nu gælder det om at få puslespillets brikker til at falde på plads. Her er det en god idé at have et godt projektstyringsværktøj, du kan bruge. Som projektleder er du aldrig mere kompetent, end de værktøjer du bruger. Særligt på mere komplekse projekter.
Her får du et konkret eksempel på, hvordan du kan lave en komplet, detaljeret projektplan med milepæle, ressourcer, budget og tidsplan.
Hvis din virksomhed har en standard opgaveplan eller har gemt færdige projektskabeloner, har du næsten projektplanen klar nu.
Du kan også oprette opgaverne fra bunden. På dette trin kan du nøjes med at oprette de overordnede opgaver (aktiviteter/faser). Senere kan du oprette under-opgaver.
Tilføj de estimater du fandt frem til i trin 3 til de enkelte opgaver.
Du kan tilføje så mange personer du har brug for. Senere kan du fordele projektmedarbejderne på de enkelte opgaver.
I projektplanen får du overblik over de primære opgaver, du oprettede. Du kan tilføje flere og tilføje underopgaver til de primære opgaver/faser/aktiviteter.
Milepæle er vigtige for at holde styr på de vigtige leverancer i dit projekt. Tilføj dem som rettesnore for arbejdet. Du kan også tilføje ansvarlige for milepæle. Den ansvarlige vil se deres milepæle på TimeLog-forsiden, når deadline nærmer sig.
Når du har alle faser, opgaver og milepæle i projektplanen, er det tid til at lave en tidsplan og fastsætte budgetter.
Efterhånden som dit projekt skrider frem og dit projektteam tidsregistrerer på projektet, holder Timelog dig opdateret på fremskridt, og på om I overholder deadlines.
Til sidst sætter du medarbejdere fra dit projektteam på de enkelte opgaver. Når du tildeler medarbejderne timepriser, kan du nemt lave fakturering senere i projektet, og følge med i, hvor meget omsætning I har lavet på projektet.
Nu er du ved at være verdensmester i at bygge projektplaner. På dette tidspunkt har du indhentet alt relevant information, bygget din projektplan med faser, milepæle, tidsplan, budget og tildelt opgaver til medarbejderne.
Nu er det tid til at få valideret og godkendt dit arbejde. Start med at konsultere dit projektteam.
Før du fremlægger din plan for projektets kunde eller styregruppe, så få den tjekket af med dit projektteam.
Der kan være justeringer, som er gode at få med på dette tidspunkt, og som er lettere at få øje på, når man ser projektplanen i sin helhed.
Få håndslag på projektplanen:
Det behøver ikke tage lang tid. Men det er vigtigt, at du får håndslag fra dit projektteam, før du går til styregruppen eller kunden.
Den sidste godkendelse af projektplanen skal gives af projektets øvrige interessenter.
Før du indkalder kunden og styregruppen, bør du samle projektplanens milepæle og scope i en kort sammenfatning. Disse interessenter har oftest ikke brug for en detaljeret plan helt ned på opgaveniveau.
Men inkludér alle beskrivelser af din fremgangsmåde, antagelser og deadlines, du vurderer, er relevante for, at din projektplan fremstår både ambitiøs og realistisk.
Beskrivelser kan inkludere:
Du kan med fordel fremhæve elementer i projektplanen, der kræver en indsats fra kunden eller styregruppen. Eksempelvis godkendelse af leverancer.
Samtidig er det vigtigt, at du får fremhævet projektplanens risici og mulige flaskehalse, så det ikke kommer som en overraskelse senere i projektet.
Når din projektplan er færdig og godkendt har du de bedste forudsætninger for at kunne eksekvere projektet indenfor projekttrekantens rammer (scope, budget og tid).
Du har et overblik over opgaverne, og når dit projektteam tidsregistrerer på deres arbejde, kan du let følge projektets fremdrift.
Tidsregistrerer dine kolleger eller medarbejdere som de skal, kan du også se, præcis hvor projektet skrider, hvis du pludselig er bagud. Så kan du sætte korrigerende handlinger i spil, justere din projektplan og holde alle interessenter opdateret.
Evnen til løbende at korrigere projektplaner og lave korrigerende handlinger, vil definere dig som projektleder i særklasse.
TimeLog PSA giver dig alle de værktøjer, du har brug for til at drive dit projekt i mål - og evaluere det efterfølgende så du hele tiden kan optimere og forbedre.
Uanset om du er i et mindre projektteam eller driver komplekse projekter i en større koncern, kan du bruge TimeLog som projektstyringsværktøj. Du kan fx trække projektrapporter, så det bliver let at rapportere til ledelsesteamet og du kan fakturere dine projekter lynhurtigt uden at skulle sammenstykke fakturaer i regneark og flere systemer.
Hvad er en tidsplan i et projekt?
Projektets tidsplan er oversigten, hvor du kan se, hvornår arbejdet i de forskellige projektfaser og opgaver skal udføres, og hvornår vigtige milepæle har deadline.
Tidslinjen skal holdes opdateret af projektlederen, og alt skal have en start og slut-dato. Det er også en god idé at identificere kritiske flaskehalse (critical path), og hvilke opgaver og faser, som har brug for mere spillerum tidsmæssigt.
Hvordan ser et projektplan eksempel ud?
Et eksempel på en projektplan kunne se således ud:
Hvert projekt har forskellige behov – og mange projekter vil bruge agil projektstyring i stedet for vandfaldsmodellen vist her. Derfor vil du kunne lave projektplan eksempler, der ser meget anderledes ud end vist her.
Hvad er et projektplan budget?
Et projektplan budget er oversigten over udgifter og indtægter, der strækker sig over hele projektets levetid.
Det giver mening at se på udgifterne i to dimensioner – tid og udgifter:
Derudover skal projektplan budgettet indeholde de indtægter, projektet skaber.
Det er vigtigt løbende at holde øje med dækningsbidraget på projektet (forholdet mellem udgifter og indtægter), så du hele tiden ved, om dit projekt er rentabelt.
Hvad er projektplanlægning?
Projektplanlægning er den proces projektlederen er ansvarlig for, som inkluderer alt fra den indledende analysefase til eksekvering og aflevering af et projekt.
Komponenter i projektplanlægning kan være: