Derudover kræver det en høj grad af "budget transparens" og proaktiv kommunikation til interessenter, en proces for godkendelse og revision af budgettet, samt, at du som projektleder inkorporerer budgetstyring som en naturlig del af din projektledelse.
Lyder det som lidt af en mundfuld? Så er det bare om at læse videre i denne guide, så får du styr på de nødvendige trin til at lægge og justere et projektbudget.
Guiden er relevant for dig, der er projektleder, virksomhedsejer eller er i en økonomifunktion, hvor du skal assistere jeres projektledere med at planlægge og eksekvere økonomisk sunde og veldrevne projekter.
I denne guide får du også:
Når du lægger et budget for dit projekt, er det en strategisk proces, der involverer planlægning, estimering, justering, monitorering og optimering af alle de omkostninger, der er forbundet med dine projekter.
Helt kort skal du med et projektbudget kunne estimere og allokere de samlede omkostninger ved et projekt.
Det betyder, at du registrerer udgifter, sammenligner dem med budgettet og justerer efter behov. Du kan se projektbudgettering som den proces, der guider dine beslutninger omkring projektøkonomien.
For det første hjælper projektbudgettering dig med at sikre, at dit projekt er økonomisk bæredygtigt. Uden et budget, øges din risiko for projekter, der ikke er rentable.
For det andet giver et projektbudget en økonomisk ramme for beslutningstagning. Det hjælper dig med at prioritere opgaver, fordele ressourcer og afveje forskellige dele af projektet undervejs. Det er derfor en essentiel del af din projektplanlægning og -eksekvering.
For det tredje kan et velplanlagt budget øge interessenternes tillid. Det viser, at du har en klar plan for håndtering af projektets økonomi og for at reducere risici.
Endelig er projektbudgettering afgørende for at måle og evaluere, hvor godt dit projektet har performet i sidste ende.
Når du sammenligner de faktiske omkostninger med de budgetterede omkostninger kan du nemmere identificere, hvilke dele af projektet, der kan optimeres. Holder du løbende øje med dit projekt, kan du korrigere undervejs, hvis nødvendigt.
Et projektbudget inkluderer typisk flere centrale komponenter:
Direkte omkostninger: Disse omkostninger er direkte knyttet til projektet, såsom arbejdskraft, materialer og udstyr.
Indirekte omkostninger: Disse omkostninger er ikke direkte forbundet med projektet, men påløbes stadig, såsom driftsomkostninger.
Reserver til uforudsete udgifter: Midler, der er sat til side for at dække uventede omkostninger eller risici.
Profitmargin: Dette er den forventede fortjeneste fra projektet.
At forstå disse elementer er det første skridt mod at mestre projektbudgettering.
Nysgerrig på hvilke KPIer andre projektleder bruger for at styre projektøkonomien? Læs: Introduktion til projektøkonomi for projektledere nu.
Projektbudgettering er en kontinuerlig proces, der udvikler sig med dit projekt.
Den involverer typisk fem trin, hvor du:
Den første fase i processen er at definere dit projektomfang, eller projekt scope. Det indebærer, at du - gerne i samspil med andre interessenter - identificerer alle opgaver, der skal udføres for, at I succesfuldt kan levere projektet. Det inkluderer også at definere projektets mål, leverancer og tidsplan.
Et klart projektscope er afgørende for præcis budgettering. Det hjælper dig med at forstå, hvilke ressourcer du har brug for, og hvilke omkostninger du kan forvente.
Efter du har defineret dit projekt scope, er næste skridt at identificere de ressourcer, du får brug for.
Det inkluderer alt fra arbejdskraft og materialer til udstyr og software. For hver ressource skal du bestemme den nødvendige mængde og omkostning per enhed.
Glem ikke de indirekte omkostninger; det kan være omkostninger, der ikke er direkte knyttet til en specifik opgave, men stadig er nødvendige for projektet.
Det kan være komplekst at identificere og estimere brugen af ressourcer og omkostninger, men det er afgørende for at skabe et præcist projektbudget. Du kan bruge TimeLogs ressourceplanlægger til at planlægge, fordele og optimere brugen af opgaver og ressourcer.
Efter at have identificeret ressourcer og omkostninger, skal du estimere den samlede omkostning for hver opgave eller delleverance i projektet.
For at gøre dette, kan du gange mængden af hver ressource med dens omkostning pr. enhed og derefter lægge tallene sammen for at få den totale pris for hver opgave. Prisestimering er ikke en præcis videnskab, så sørg for at have et interval i dine estimeringer for at tage højde for usikkerhed og risiko.
Når du har estimeret dine omkostninger, kan du oprette et grundlæggende (eller baseline) budget.
Dit baseline budget er en detaljeret opdeling af alle omkostninger forbundet med dit projekt.
Du bruger det som et referencepunkt for at holde øje med de faktiske omkostninger, så du kan styre projektbudgettet. Især for konsulenter og rådgivere er arbejdstid og timepriser en væsentlig del af budgettet, så glem ikke at holde øje med hvor meget tid I bruger på opgaverne undervejs samt til hvilke timepriser.
Dit grundlæggende budget bør inkludere alle direkte og indirekte omkostninger samt en buffer til uforudsete udgifter.
Sidste skridt i processen er at få dit budget godkendt.
Det indebærer typisk at præsentere dit budget for projektets interessenter til gennemgang og godkendelse. Når det er godkendt, bliver budgettet den officielle omkostningsbaseline for projektet.
Fra dette tidspunkt bør eventuelle ændringer i budgettet dokumenteres og godkendes gennem en formel ændringsstyringsproces.
Når dit projektbudget er fastlagt, begynder det egentlige arbejde. Budgetstyring og -analyse er afgørende for at holde dit projekt på ret køl. Det indebærer:
Overvågning og styring af projektomkostninger er en afgørende del af budgetstyring. Det indebærer, at du løbende dokumenterer og monitorerer de faktiske omkostninger sammenholdt med det grundlæggende budget, så du hurtigt opdager eventuelle afvigelser.
Hvis omkostningerne er højere end budgetteret, skal du finde ud af hvorfor og være klar til at korrigere.
Hvis omkostningerne er lavere end budgetteret, er det ligeledes vigtigt at forstå hvorfor. Måske betyder det, at der er nogle opgaver ikke bliver udført som planlagt?
I det hele taget hjælper regelmæssig styring og overvågning af dine projektomkostninger dig med at holde styr på dit budget og undgå ubehagelige overraskelser.
Budgetanalyse er en vigtig del af budgetstyring. Det involverer, at du løbende analyserer budgetdata for at få indblik i projektets økonomiske performance.
Du kan blandt andet analysere, hvordan omkostninger er fordelt på forskellige opgaver eller faser af projektet. Eller du kan analysere trends i dine omkostninger over tid. Med TimeLog kan du automatisere store dele af budgetanalysen via vores rapporter, der blandt andet viser projektfaktor, projektmargin og faktureringsgrad.
Budgetanalyse kan hjælpe dig med at identificere potentielle problemer, før de bliver store problemer. Det kan også give værdifuld information til fremtidig projektplanlægning.
Nogle gange (måske endda i de fleste projekter) kan det være nødvendigt at justere dit projektbudget.
Måske er der sket en udvidelse af projektet omfang, der er kommet uventede omkostninger til eller det oprindelige budget var upræcist.
Når du justerer dit budget, er det vigtigt at du kommunikerer ændringerne til alle interessenter. Du bør også dokumentere årsagerne til ændringerne og opdatere din baseline for omkostninger.
Projektbudgettering kan være en kompleks proces, så de rette værktøjer og teknikker kan gøre det lettere. Det kan fx være projektstyringsværktøjer eller diverse finansielle prognose- eller forecastingmetoder.
Projektstyringssoftware der indeholder features til budgettering, forecasting og automatisk rapportering kan hjælpe dig som projektleder.
Med et godt tool (og her tænker jeg ikke på regneark) kan du automatisere flere aspekter af budgetlægning. Det sparer tid og reducerer risikoen for fejl.
Hvad skal du fx kigge efter i forhold til projektstyringsværktøjer og budgettering:
Projektbudgetskabeloner kan også være til stor hjælp, især hvis du er ny inden for projektbudgettering. De giver en foruddefineret struktur til dit budget, hvilket gør det lettere at komme i gang.
Kig efter en skabelon, der har:
Projektbudgettering er ikke uden udfordringer: Scope creep, uforudsete omkostninger eller manglende inddragelse af interessenter undervejs, kan køre dit budget af sporet.
Men med de rette strategier kan du overvinde udfordringerne og holde dit projektbudget.
Udvidelse af projektets omfang (eller populært kaldet scope creep) er en af de hyppigste udfordringer til at overholde budgettet. Scope creep sker helt basalt når rammerne for budgettet udvides - der kommer nye opgaver til, der stilles højere krav til en allerede udviklet delleverance eller en lille opgave vokser sig pludselig meget større end beregnet. Det fører til øgede omkostninger.
For at håndtere scope creep skal du sørge for at have en klar defineret projektplan fra start, du skal have få håndslag fra alle interessenter og så skal du holde fast i planen.
Hvis det alligevel er nødvendigt at foretage ændringer i projektplanen, så sørg for at opdatere budgettet og kommunikere ændringerne til alle interessenter.
Endelig, kan det være hensigtsmæssigt at inkludere en buffer til uforudsete ændringer; hvad enten disse er i tid, kroner eller ressourcer.
Læs også: Guide til den effektive projektplan
Uventede omkostninger kan natuligvis også afspore dit projektbudget. Disse kan skyldes uforudsete udfordringer, ændringer i markedsvilkår eller fejl i dine første omkostningsestimater.
For at håndtere uventede omkostninger er det vigtigt at du holder godt øje med posterne og progressionen i dit budget dagligt eller hver uge. Glem ikke at holde styr på de enkelte delopgaver og tidsforbruget.
Tager de længere tid end forventet? Har du nogen flaskehalse eller afhængigheder, som din projektplan ikke tog højde for, og har du de nødvendige ressourcer til rådighed?
Det vil gøre det muligt for dig at opdage eventuelle budgetoverskridelser tidligt, så du kan nå at justere, før det er for sent og projektet er afleveret.
Endelig kan det være en udfordring, hvis du ikke får inddraget og informeret alle de forskellige interessenter undervejs.
Forskellige interessenter kan have forskellige forventninger og prioriteter, hvilket kan føre til konflikter og misforståelser.
Du bør inddrage alle interessenter allerede i budgetteringsprocessen, og herefter kommunikerer regelmæssigt om budgetstatus og eventuelle ændringer. Det kan gøres via daglige eller ugentlige statusmøder, skriftlig kommunikation eller fx løbende rapportinger via jeres projektstyringsværktøj.
Vær altid gennemsigtig om, hvordan budgetbeslutninger træffes, og hvordan midlerne bliver brugt.