Sæt dit præg på TimeLog PSA
Vores VIP brugergruppe er for dig, som vil være med til at påvirke vores nye releases og til at forbedre eksisterende funktioner i TimeLog PSA.
Hvem kan være med?
Alle kan tilmelde sig vores VIP brugergruppe, som består af engagerede TimeLog-brugere.
Vi stiller ikke krav til dit brugerniveau i TimeLog, men vi forventer, at du deltager aktivt på møderne.
Din rolle i brugergruppen
Din rolle er at give feedback og input til fremtidige forbedringer i TimeLog. Brugergruppen er din mulighed for at sætte præg på systemets udvikling. Vi udvikler systemets roadmap på baggrund af den feedback og de input, vi blandt andet får på vores brugergruppemøder.
Hvordan foregår det i praksis?
Møderne foregår både online og fysisk, og varer 1-3 timer. Vores produktteam faciliterer møderne og starter med et oplæg om det specifikke emne, hvorefter der er fri dialog og sparring.
Vi har ikke faste mødedatoer. Vi indkalder jer i mindre grupper, når teamet har brug for sparring til nye koncepter og muligheder i TimeLog. Vi kan også finde på at lave specifikke møder for fx projektledere, bogholdere eller ledere.
Vi forventer ikke, at du deltager i alle møderne, men i dem som er relevante for dig og din virksomhed. Der skal altid være fokus på "Value Your Time".
Hvordan tilmelder jeg mig TimeLogs VIP brugergruppe?
Du udfylder vores tilmeldingsformular, hvorefter du modtager en bekræftelsesmail. Vi kontakter dig, når vi har brug for feedback og input til vores kommende releases.
Vi glæder os til en god dialog om fremtidens TimeLog!